Prismatch på sammenlignelige varer i DanmarkPrismatch på sammenlignelige varer i Danmark
Bestil før kl. 14.00 - så sender vi i dagBestil før kl. 14.00 - så sender vi i dag
Danmarks største udvalg inden for NO DIGDanmarks største udvalg inden for NO DIG
Vi uddanner dig, inden du tager på opgaveVi uddanner dig, inden du tager på opgave

Jobopslag 6. maj 2025

Er du vores nye salgsansvarlig på Sjælland?

 

Hos Lauridsen Rørteknik søger vi en sælger til vores team i Albertslund. Vi åbnede en afdeling i 4 kvartal 2024, og har i den forbindelse brug for en dygtig sælger, som kender branchen og kan hjælpe med at tage ansvar for afdelingen. Du skal være med til at udvikle afdelingen ved at rådgive, sælge samt sikre vores kunderne en formidabel service. Du vil referere direkte til den administrerende direktør.  

Om jobbet:​

Arbejdsstedet er i Albertslund, Sjælland. Dine primære opgaver vil være at bearbejde potentielle kunder og omdanne dem til faste kunder. Vi har brug for en udadvendt og proaktiv person, der trives i et resultatorienteret og positivt miljø, hvor du vil have en betydelig indflydelse på udviklingen af Lauridsen Rørtekniks nye afdeling. Derudover vil du bistå med at uddanne kunder inden for strømpeforing og punktrenovering mm. Det forventes også, at du hjælper med at opretholde butikkens åbningstider. 

Vi forventer, at du:​

  • Har erfaring i branchen og kendskab til vores kundekreds. 
  • Har fokus på at levere fremragende service, individuel rådgivning og behovsafdækning. 
  • Er energisk, nysgerrig og har en positiv udstråling. 
  • Besidder fornuftige IT-kompetencer. 
  • Er en udpræget teamplayer. 

Vi tilbyder dig:

  • Et udfordrende job med mange muligheder i en dynamisk virksomhed med højt til loftet. 
  • Gode muligheder for både personlig og faglig udvikling. 
  • Chancen for at præge vores nye afdeling med dine idéer. 
  • En kultur præget af gensidig respekt, hvor der er frihed under ansvar. 
  • Konkurrencedygtig løn baseret på kvalifikationer, samt pensionsordning og sundhedsforsikring. 

Om os

Med mere end 30 års erfaring som producent og serviceudbyder er Lauridsen Rørteknik A/S en af landets førende leverandører af produkter inden for opgravningsfrie renoveringsmetoder – eller som det kaldes i folkemunde: No-dig løsninger.

Via vores lager og produktion i Varde distribuerer vi produkter til hele landets entreprenører og kloakmestre. Vi forventer at åbne en lokation på Sjælland, så produkterne kommer tættere på vores kunder og dermed er mere tilgængelige. 

Gennem de sidste 10 år har vi uddannet hen ved 150 kloakmestre og entreprenører i strømpeforing og punktrenovering. Vi ønsker, at vore kunder er uddannede, inden de tager på opgave hos boligejerne. Det anser vi som sund fornuft. Et produkt er først af god kvalitet, når det er uddannede folk, som installerer det. 

Lauridsen Rørteknik A/S blev i 2024 købt af Uniwater AB, som er en Nordisk spiller inden for spildevandsløsninger.

Læs mere på www.lrt.dk 

Ansøgningsfrist

Vi vurderer ansøgninger løbende og fortsætter søgningen, indtil vi har fundet den rette kandidat. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Kim Lauridsen på tlf. 26365326.

Hvis du er interesseret, så send din ansøgnig til administrerende direktør Kim Lauridsen på kl@lhi.dk